Køreteknisk anlæg

På køreteknisk anlæg kommer du til at prøve forskellige manøvrer på både tør og glat vejbelægning.

Meningen er, at du skal få kendskab til nogle grundlæggende fysiske forhold, som hjælper dig til at forstå vigtigheden af at hastigheden, styringen og bremsning tilpasses forholdene.

Samtidig skal du også opnå færdigheder i at kunne kontrollere bilen under moderat hastighed i visse kritiske situationer.
 

Afprøv dine grænser

Ved glatbanekørsel har bilen meget lidt kontakt med underlaget, og det er derfor ret nemt at miste kontrollen over den. Det er derfor vigtigt, at du lærer at håndtere bilen under sådanne forhold.

Et køreteknisk kursus giver dig mulighed for at få afprøvet dine grænser under forskellige forhold, samtidig med at der er rigelig plads og høj sikkerhed.
 

De praktiske forhold

Du får din egen bil at køre i, og alle bilerne har radio, så instruktøren kan få kontakt til eleverne under kørslen og omvendt.