Generhvervelse af kørekort 

Hvis du selv klarer teorien hjemme, kan det gøres for 2500kr incl 2 kørelektioner og leje af bil til prøven.  Evt ekstra lektioner 650kr 

 

PRØVEGEBYR 1170KR

 

 

Vejen til at generhverve kørekort

Er førerretten frakendt betinget eller ubetinget (ubetinget – overstået en evt. frakendelses periode), skal kørekortindehaveren aflægge en kontrollerende køreprøve. Er førerretten frakendt betinget eller ubetinget som følge af spirituskørsel, skal føreren forinden have gennemført et kursus i alkohol / Narko og trafik (AN/T-kursus). Der udstedes et kursusbevis, som skal vedlægges ansøgning om kørekort, således at denne endelig kan godkendes.

AN/T-kurser arrangeres af alkoholambulatorierne forskellige steder i regionerne. Pris for dette kursus er ca. 3.200,- kr.

A/T kursus.regionsyddanmark

En kontrollerende køreprøve består af en teoriprøve og en praktisk prøve. Det betyder, at du bør have teorilektioner og kørelektioner, for at bestå din køreprøve.

Teoritimerne foregår lørdag og søndag, typisk sidste weekend i måneden. Her vil vi gennemgå evt. spørgsmål og måden teoriprøven skal foregå ved Politiet. Udover undervisningen får du endvidere mulighed for at købe en adgang / kode til trafiktesten, således at du i ro og mag, kan øve hjemme.

Når du har bestået teoriprøven er du et skridt tættere på generhvervelse af kørekort. Næste stop er den praktiske køreprøve. Inden da har du været igennem kørelektioner, som forbereder dig til den praktiske prøve.

Generhverv ved kørsels forbud - 6500, plus 1170 afgift

Ved kørsels forbud skal du aflevere dit kørekort til politiet.

Kørsels forbud er gældende for personer, som ikke har haft sit kørekort i mere end tre år. Forbudet kan ske som følge af spirituskørsel eller anden overtrædelse af færdselsloven.

Som følge af spirituskørsel, skal AN/T-kursus gennemføres forinden kontrollerende køreprøve kan aflægges.
Som følge af anden overtrædelse af færdselsloven, hvor man har fået et kørsels forbud, skal et særlig køreundervisningsforløb gennemføres; bestående af 8 teorilektioner og 8 kørelektioner. I forbindelse med dette køreundervisningsforløb, skal der anvendes en godkendt lektionsplan.
Efter AN/T-kursus og eller særlig køreundervisning er gennemført, og kørekort ansøgning er godkendt ved Kommunen, skal der aflægges en kontrollerende køreprøve, som består af en teoriprøve og en praktisk prøve.